udkast til en kosmologi

Universet består af et antal eksistensplaner. Planerne har ikke nogen rumlig position i forhold til hinanden, men alligevel betegnes visse som ydre og andre som indre planer. ”Midt” i universet ligger det materielle plan, det plan hvor menneskene og lignende lever.
Omkring det materielle plan ligger der to planer, den ene er det mystiske Skyggernes Plan, det andet er det astrale plan der forbinder det materielle plan med de ydre planer. Alle disse planer er skabt af de kræfter fra de indre planer, de elementære planer, af disse er der 4; Luft, Jord, Ild og Vand. Fra elementarplanerne er der forbindelser til alle de andre planer hvor igennem den kraft der skaber dem strømmer. Der er dog ikke normalt nogen forbindelse mellem de enkelte elemtarplaner.

Der er to ydre planer: himlen og helvede. I himlen bor englevæsner og gode guder, mens dæmoner og onde guder bor i helvede.

Som en den af det materielle plan er der igennem tiden blevet skabt visse demiplaner, og endda demiplaner der er så store og energirige at de indeholder deres egne demiplaner. Demiplanerne får energi fra det materielle plan.

De neutrale guder holder til på/i det materielle plan, sammen med deres skabninger og den kraft de besidder, liv.

Væsner fra både ydre og indre planer der kommer til det materielle plan, og som er ”skabt” på de ydre planer, har ikke nogen plads i den naturligt energi på det materielle plan, hvorfor de ikke kan dræbes der, hvis den form de antager på det materielle plan dræbes, dør væsnet ikke, men væsnets essens vender tilbage hvor det kom fra og genskaber der sin form. Det samme gør sig dog ikke gældende for væsnerne der lever på det materielle plan.

I pose og sæk

Blot nysgerrig - Nu har vi både en g-mail og en blog.... Men hvad skrives hvor? Kan nogen af de pågældende medier noget særligt, og er de specielt velegnet som vores komunikationsforum?

Moraturia og Fauni-Gena

Mødet med den store ruinby Moraturia blev en blanding af ægte vovemod og et spil henholdende skak. Barnim og Istvann var spænet op på toppen af pyramiden og havde netop lirket Hatu-Alpas rubin-øje ud af statuen, da de hen ved 30 stenvagter – naturligvis – begyndte at røre på sig. Istvann tog kampen op mod den hårdføre overmagt, mens Barnim tappert flygtede ned til resten af Partyet ved foden af pyramiden med rubinen. Da Istvann erfarede, at stenvagterne var for massive, søgte han tilflugt oven på statuen, mens vagterne mistede interessen og begyndte at forfølge rubinrøveren og resten af Partyet. Lykkeligvis er mænd af sten ikke så hurtige i vendingen, så det var muligt at søge midlertidig tilflugt ved at springe hen over de brandvarme jordskælvsspalter i den ødelagte del af byen. Det lykkedes at få nogle af de mest klodsede vagter til at dratte ned i spalterne, men resten af det talstærke byforsvar blev ved med at forfølge vore brave helte uden dog at turde krydse spalterne. Situationen syntes fastlåst.
På et tidspunkt opdagede den gesvindte Istvann imidlertid, at der var en indgang til pyramidens indre halvt gemt under statuen. Og selv om vagterne travede alt hvad de kunne, turde de ikke forfølge Partyet i springet ned i pyramiden.

Selskabet befandt sig nu i et bælgmørkt gravkammer. Én af fire mulige veje videre syntes at føre ind i et lille aflukket rum, så Fengus, Barnim, Istvann (altid først) og Harkeron (… sidst) maste sig ind i det lille lavloftede rum, hvor en kæmpemæssig sarkofag (Kong Lothars grav) stod midt i rummet. Desværre var de ikke alene – hurtigt begyndte fire velvoksne kæmpegiftslanger at hugge løs i gravrøverne, som måtte kæmpe for livet. Ude i gangen fik de resterende (og i særdeleshed Lorrem) fornøjelsen af Den Store Slangemoder/fader(?), der tilsyneladende var rasende over, at Partyet gjorde ”de små pus” fortræd. Den stakkels bueskytte blev pumpet fuld af slangegift og gik i coma, mens Satur lavede aftenens største frag stealing og gav kæmpeormen dødsstødet. Graven blev ribbet og en kort udforskning af pyramiden afslørede, at kong Lothar vist havde taget både koner, børn, slaver og undersåtter med sig i graven, da byen gik under. Det lykkedes at finde en løngang op til byens nordport, og selv om de uopslidelige stenvagter genoptog forfølgelsen, nåede Partyet sikkert ud af Moraturia – (efter en drilsk bogstavleg i et bjergpas).

Langs floden gik vejen nu til Ranunkel-skoven, hvor den mærkværdige skovånd Fauni Gena skulle indfanges. Dybt inde i den pulserende, fugtigvarme regnskov, svævende over en farvestrålende dam var den; skovens livgivende hjerte. Men selv om den det lille stumme Fauni Gena-væsen gavmildt delte hitpoints ud til Partyet, lod de sig ikke besnære af de guddommelige gaver: Fanget med lasso, proppet i en sæk og dunket mod det nærmeste træ for at ligge helt stille. Derefter var det med at tage benene på nakken. Det livgivende lys fra dammen slukkedes øjeblikkeligt og blev afløst af en kraftig, altomsluttende dyb brummen og gungrende jordrystelser i det fjerne. I det vilde ridt på vej ud af skoven, forsøgte nogle enorme levende træer at blokere vejen, men med et hidtil uset kollektivt talent for dressurridning sprang samtlige rideheste forbi træerne uden redrivninger.

Snart vendte Partyet tilbage til Iona-klostret, hvor der dog ventede en iskold modtagelse, da klostret erfarede, at Partyet havde trodset alle advarsler og brudt skovfreden ved at indfange skovånden. Karriere-paladininden Csila blev holdt ansvarlig for ikke at have forhindret ugerningen og bortvist sammen med Partyet, der herefter tordnede videre mod Cadiza – tre døgn forud for tidsfristen.

Nu står Partyet imidlertid overfor den måske sværeste overvejelse på rejsen: Skal biskop Amherst-LaRoche og hans kirke-køtere ha’ smæk, eller bør en ny strid med den magtfulde biskop undgås og de indsamlede ting blot afleveres som aftalt? … Men hvad vil biskoppen mon gøre, når han erfarer, at hans indopererede ormeæg pludselig er forsvundet? Hvordan redder man Amardella uden at holde aftalen?
Det lader til, at Satur, Lorrem og Sulien hælder til at aflevere tingene i god ro og orden. Omvendt synes især Fengus, Csila og Barnim ganske stærkt opsatte på blodhævn. Men med Partyets første møde med biskoppen og hans køtere in mente, kan et forsøg på drabelig hævn vise sig dyrekøbt…

Så prøver jeg igen...

Efter Googles problematiske opdatering af deres "blogger-service", besluttede jeg at oprette en helt ny blog, som hermed indvies på URL'en: kalmykien.blogspot.com (Blog-titlen er naturligvis fortsat "Rullespil").
Håber det går denne gang!